Bjørne og fortidsøgler

Nu er vi kørt mere end halvvejs gennem USA og nærmer os nationalparken Yellowstone. Lørdag spiste vi morgenmad i Cody, Wyoming på Buffalo Bills eget hotel Irma. Et sjovt sted med udstoppede dyr og gamle fotos fra Buffalo Bills tid. Desværre fandt vi ikke et sted at se landskampen, men så den i stedet på Kaspers telefon-drengene iført de rød/hvide farver.Vejen til Yellowstone var meget smuk med snoede veje, og landskabet der ændrede sig sving efter sving. Vi gjorde et kort stop ved Buffalo Bill Dam, hvor vandet fossede ud og dannede smukke regnbuer nede i vandet. Vandmasserne var enorme grundet al smeltevandet fra bjergene og de store regnmængder.Yellowstone har fem indgange og vi kørte ind gennem eastentrance fra Cody. Vi havde ikke kørt særlig længe før Kasper spottede to sorte “klumper” bevæge sig på bjergskråningen. Alle tre børn greb deres kikkerter og ganske rigtigt, der kunne man se to bjørne gå og snuse omkring. Den ene mindre end den anden, så vi antog at det var en mor med hendes unge. I Yellowstone lever der to forskellige bjørne – Black Bear og Grizzly Bear. Grizzly bjørne er de største af dem og i modsætning til Black Bears har de en pukkel ved nakken. Disse var ret store så vi antog, at det måtte være Grizzly bjørne. Vi kørte videre mod vores campingplads, men måtte igen stoppe bilen et par gange for dyreoplevelser. Masser af bisoner, to bighorn sheeps og sågar en kolibri. Vi meldte vores ankomst på campingpladsen og fik anvist vores plads. Inden da skulle vi skrive under på, at vi ville overholde de regler der er omkring bjørne som ofte passerer forbi campingpladsen. Når man er i “Bear country” er reglerne ingen mad uden for bilen, ingen skrald, ingen madlavning på bål og gerne larm når man er ude, børn skal altid følges med voksne – ikke noget med at løbe i forvejen eller sakke bagud. Efter at have lagt vejen forbi et ranger kontor, der hjalp os med gode ruter rundt i nationalparken, begav vi os ud på en lille aftentur. Her gjorde vi først stop ved en rivende flod, hvor man kunne gå langs bredden og spotte laks nede i vandet der stod helt stille bag store sten og ventede på at begive sig springende op ad floden for at gyde til juli. Walter spottede også en død ko i vandet-den stakkel. På vejen igen så vi pludselig en Coyote – en prærieulv – lege rundt på engen, den sprang efter mus og tog på ingen måde notits af os. Det var sjovt at se. Yellowstone ligger oven på en aktiv vulkan-en såkaldt supervulkan-og derfor ser man overalt aktivitet fra jordens indre i form af termiske mudderpøle, spruttende vandhuller, gejsere og søjler af damp op af jorden. Faktisk ligger 2/3 af verdens geysere i Yellowstone. Vi gjorde stop ved “Mud Volcano”, hvor man på gangbroer rundt over den “aktive” jord, kan komme helt tæt på disse termiske aktiviteter. Blandt andet “Dragon Mouth” et stort hul i skråningen der sprutter vand og damp ud.Vi er virkelig nogle syvsovere, og vågner oftest først ved 9 tiden. Som regel er vi også sent i seng, da dagene jo står på et væld af oplevelser. Vores anden dag i Yellowstone gik syd på, ned for at se den berømte og store gejser Old Faithfull. Vejen rundt i parken danner et ottetal på ca 287 km. Et enkelt stop på vejen ved endnu et termisk område helt nede til Yellowstone Lake. Yellowstone Lake er Nordamerikas højst beliggende store sø i ca 2100 meters højde over havet. Vi ankom til Old Faithfull der netop lige var sprunget. Den springer i gennemsnit hvert 92. minut og varer i ca 1-5 min. Vi satte os ind for at få lidt at spise, mens vi ventede på at den ville springe igen. Det var forudset, at den ville springe kl. 15:17, så i første række stillede vi os klar. Små 10 minutter senere, efter mange små snyde spring, steg der en kæmpe dampende vandsøjle op fra gejseren. Imponerende hvad Moder Jord kan. Ligesom den stoppede, væltede regnen ned over os og vi løb hen til bilen og bevægede os tilbage mod campingpladsen. Undervejs så vi virkelig mange bison flokke ligge på engene og gå i vejkanten. Vi har ikke været super heldige med vejret-regnen har desværre fuldt os en del siden Cape Cod.Næste morgen vågnede vi endnu en gang med regnen trommende på taget. Vi skulle oprindelig have en overnatning mere i Yellowstone, men besluttede at tage dagen rundt i parken og så sidst på eftermiddagen kører mod den nordlige udgang. Vi kørte ud til Yellowstone Canyon og gik en tur ned til toppen af både Upper Fall og Lower Falls nede i Canyonen. Meget smukt!På vejen igen var der længere fremme en del biler og folk ude på vejen. Vi forhørte os og fik af vide, at der i vejkanten var en mor bjørn med hendes unge. Vi spottede ungen klatrene i et træ. Den var ca 15 meter fra os. Det hedder sig, at man ikke må forlade sin bil og stoppe på vejen, men vi var dumme nok til at følge trop med alle de andre turister der sprang ud af bilerne for at få det bedste billede af bjørnene. Knap havde vi forladt bilen, da en ranger kom og bad alle om at trække tilbage til deres biler. Mig med Walter på armen og Frida og William i hælene(Kasper var kørt længere frem) småløbende hen til bilen-pludselig vrikker jeg om og falder med Walter, så han banker hovedet ned i asfalten. Mega drama-en anden ranger kommer os til undsætning og beder os køre til nærmeste ranger kontor for at få Walter tjekket. Han er pænt konfus og bleg-der bliver sågar hentet en ambulance ned til os(en som de altid har holdende klar til nødsituationer), så Walter bliver godt tjekket. Han reagerer heldigvis som han skal og tilbage i bilen igen bevæger vi os mod udgangen. Pludselig får vi øje på endnu en bjørne mor der stille og roligt går rundt helt ude ved vejkanten, i en busk bag hende kan man se nogle små unger lege rundt. Vi er virkelig tæt på dem-denne gang inde i bilen. Det er er så spændende. På vej videre bliver Walter heldigvis mere og mere sig selv-så vi er ikke nervøse for ham. Til gengæld begynder min fod at vokse og gøre virkelig ondt. Ved udgangen har vi fået besked på at der er en medical clinic, som vi beslutter at gøre stop ved, for lige at få min fod tjekket. Min fod er heldigvis kun forstuvet-mega drama for at se en Bjørn.Yellowstone var et fantastisk bekendtskab-vilde dyreoplevelser og virkelig smukke naturscenarier.Efter en enkelt overnatning er turen nu gået videre til Canada. Vi er kørt stik nord gennem meget øde landskab i staten Montana op mod Calgary. Øst for Calgary kom vi til området Drumheller i regionen Alberta. I Drumheller møder os et helt anderledes landskab end det vi tidligere har kørt igennem. Her finder man de såkaldte Hoodoos, der er svampelignende sand og sten klippeformationer, som bliver skabt af vind og regn. Området anses desuden for at være det sted i verden, hvor de største fund af dinosaurer stammer fra. Drumheller er lidt en soveby som lever højt på sine mange og vilde dinosaurer fund gennem tiden, som stammer fra store kulfund og skabelsen af miner i slutningen af 1800 tallet. Hele byen er dekoreret med farverige plastik dinosaurer, for ikke at tale om den største dino figur i verden- en T-Rex i glasfiber på 26 meter, hvor man kan komme op i dens mund og se udsigten over byen. Walter ville selvfølgelig gerne op i dens mund, så første morgen i byen gik Kasper, Frida og Walter op i den. William fik i stedet inspiceret alle fossil butikkerne, og fik brugt resten af hans sparepenge-så ikke flere køb de næste 6 måneder for ham. Palaeontology er virkelig i højsæde her og folk fra hele verden valfarter her til for at prøve lykken med nye fund. Vi tog ud til Royal Tyrrell Museum som er et af verdens førende museer inden for fortidsdyr. Det er også her paleontologer arbejder videre med deres fund. Man kan se dem sidde bag glasruder og finpudse dino-knogler og andet. De var netop igang med at rense et fund af en dinosaur fundet i marts måned i år. Det vidner jo kun om, at der forsat gøres store fund i området. Museet var virkelig spændende, og vi så blandt andet også en af de bedst besvarede fund en Nodusaur. Der nærmest så ud som om den var indtørret. Også kæmpe knogler fra en Tyrannosaurus Rex var udstillet. Virkelig nogle vilde fund og det var en stor oplevelse for alle.Hjemme på campingpladsen sørgede Kasper for burgere på bålet. Jeg må indrømme at han virkelig blevet ferm til det.Turen er nu gået videre til det smukke Rocky Mountains med overnatning i Banff og Lake Louise. Et stop på vejen hos CruiseCanada/CruiseAmerica i Calgary, da vi har haft et lille problem med vandlåsen til toilettanken. Kasper har kæmpet med det hver gang vi skal dumpe affald, knap så fed en tjans. Mens problemet blev fikset, forvildede vi os ind på et spisested-ChuckEcheese. Børnene var i himlen, da de så pizza buffet og spille/legemaskiner samlet på et sted-lidt svært at slippe uden om. Så her fik vi lige tilbragt et par timer til ungernes store glæde.Indtrykkene er mange, men jeg synes vi alle er rigtig gode til at følge med og fordøje al det vi oplever. Vi tæller dagene ned til vi får besøg fra Farmor som vi henter i Vancouver 27/6 og til mormor og Bufar møder os på Vancouver Island om små to uger-som børnene siger-vi glæder os til at se nogle kendte ansigter.